Las Vegas til Flagstaff, Arizona

Forlader Las Vegas

Dag 1 – Rejsen fra Las Vegas til New York City

Pudsigt nok, startede turen tværs over USA d. 26 september, en dato der personligt betyder noget for mig. Det var 14 års dagen for, min første rejse til New York City. Den rejse der ændrede retningen på hele mit liv. Så interessant nok, efter et par år uden fast base i New York skulle turen nu gå tilbage til en by, jeg kender så godt men som også har ændret sig meget i løbet af årene. Ikke mindst nu, under Covid-19.

Den lille røde Toyota Matrix var fyldt op, og jeg var sådan cirka parat til at tage turen væk fra Las Vegas, som havde været vores base i lidt over to år. Tilbage til New York City, hvor mit hjerte er … og hvor jeg forhåbentlig kunne etablere et godt, nyt, stabilt hjem for mine to børn og mig selv. Første dag på vores “cross country road trip” gik fint, men nerverne sad udenpå tøjet. Jeg var overbevist om, at der ville ske ulykker og at jeg ikke kunne klare, at få os sikre til østkysten.

Jeg havde besluttet mig for, under samråd med Henrik Lange fra highways-usa.com (som var min store støtte særligt den første uge ‘on the road’) at køre mod I-40 og følge Route 66 korridoren mod øst-Amerika. Jeg har tidligere kørt til Williams, så der var ikke megen nyt på første dagen.

Vi forlod vores lejlighed i Las Vegas cirka kl 9 om morgenen, og jeg stoppede og fik tjekket olie før vi satte snuden mod US-93, kørte over Hoover Dam og ind i Arizona. Jeg lavede et enkelt stop og fyldte bilen op med benzin, inden vi for alvor begyndte ørken-kørsel. Det var planen, at fylde bilen op så ofte det gav mening ift. hvor øde vores rute er. Jeg skulle ikke nyde noget, med en 4 årig dreng og en 7 måneder gammel baby.

Vores mest interessante stop i dag blev Williams, som er en historisk Route 66 by, med levn fra fortiden der gør den meget hyggelig. Det er en gateway by til Grand Canyon, hvorfra man kan tage Grand Canyon Railrod. De har nogle fine besøgscentre, og vi fik også set nogle af lokomotiverne. Vi har tidligere besøgt byen, og vandret op og ned og set på butikker men denne gang blev det kun til besøg på besøgscentrene og frokost ved jernbanen.

Derfra tog jeg turen videre til Flafstaff, hvor vi overnattede på Hampton Inn & Suites, 2400 S. Beulah Blvd, Flagstaff, AZ 86001. Jeg brugte 28.000 Hilton Honors point til at betale for denne overnatning. Som regel vil der være morgenmad inklusiv, men pga. pandemien fik vi “kun” nogle mysli bars og frugt. Det var tilfældet på flere af de Hampton Inn’s vi boede på, mens nogle stater tillod mere.

Som tidligere nævnt, tog vi alle nætter på hoteller under Hilton porteføljen. Det var oftest Hampton Inn & Suites vi overnattede på, og de var selvfølgelig mere eller mindre ens hele vejen igennem. 2 Queens senge / eller King size. Skrivebord, stol, TV, køleskab og microovn (ikke alle steder) og kaffemaskine. Jeg tog ikke billeder af alle hotellerne, for det blev ensformigt men her er et par fra Flagstaff – og forestil jer så det samme, mere eller mindre de næste tre uger.


Jeg var træt efter første dag, men mest af alt fordi jeg havde været tidligt oppe for at gøre de sidste ting færdige. Børnene sov godt, og kaffen næste morgen gjorde mor godt.

Dagens kørte kilometer lå omkring 434 km.

US-93 til I-40 – Dagens etape cirka 270 miles / 434 kilometer.

Vil du blive opdateret når nye indlæg bliver publiceret? Tilmeld dig her: https://feedburner.google.com/fb/a/mailverify?uri=IheartNy

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *