King of Prussia, PA til Willow Grove, PA

25 miles / 40 kilometer fra King of Prussia til Willow Grove i Pennsylvania.

Dagene 18 til 24 – 13 – 19 oktober 2020. Rejsen fra Las Vegas til New York

På vores 18. dag “on the road” vågnede vi op, efter tre nætter samme sted, og jeg pakkede bilen og kørte små 40 kilometer længere væk. Vi er officielt gået fra “roadtrip mode” til … “waiting game”.

Lad mig opsummerer: I august arbejdede jeg med en autoriseret ejendomsmægler og sikrede os en lejlighed i NYC. Det var en lejlighed i en bygning, hvor jeg tidligere har boet og det var en “dream come true”, at skulle flytte tilbage til samme bygning og i samme nabolag. Jeg var ovenud glad! Det var sommerfugle i maven, det var næsten en “lykkefølelse” jeg gik med, over at vende retur til hvor det hele startede.


Vi skulle flytte ind 1 oktober. Jeg havde betale 3 x husleje forud.
D. 25 september får jeg en besked fra mine ejendomsmæglers sekretær, at der vist var et problem med nuværende lejere. At de skulle bruge lidt mere tid på at flytte ud. Men “no worries”, jeg ville bliver kompenseret med en måneds husleje. Dagene gik og jeg begyndte min tur tværs over USA med børnene. Hver dag har jeg kontakt med min ejendomsmægler for at høre om der er kompensation på vej, om de ved hvornår lejerne flytter ud, og om det nu er 100% sikkert at alt er i orden og hvilken dato jeg så kan regne med at overtage lejemålet.
Alt var i fineste orden, blev jeg forsikret. Min ejendomsmægler fortalte mig, at han havde tjekket hans kilder og den historie som daværende lejere havde givet, var sand.

Efter nogle dage fik jeg af vide, at jeg kunne overtage lejligheden per 15 oktober.

Vi skrev nu d. 13 oktober. Stadig ingen kompensation. Stadig ingen returnering af forudbetalt husleje for de to første uger. Stadig ingen svar på, hvordan jeg får nøglerne. Mine flyttemænd var på vej fra Las Vegas. Jeg var stresset. Vi kunne ikke kører ind i hverken New Jersey eller New York staterne, for så skal vi gå i karantæne i 14 dage på hotellet.

Men jeg kunne ikke holde ud, at være samme sted i for lang tid ad gangen så jeg kørte yderligere 40 kilometer tættere på NJ grænsen.

Jeg når at parkere bilen, og jeg kan mærke forårsbrisen som jeg åbner klapvognen og skal til at tage min datter ud da min telefon ringer.

Det var en anden ejendomsmægler, som jeg havde kontaktet en måned forinden for at spørge, eller brokke mig over, hvorfor han stadig havde “min” lejlighed på sin hjemmeside. Han returnerede nu mit opkald og han var forvirret og hård i stemmen da han sagde:

“I don’t know who you are, who you’re working with but I’m the exclusive realtor on this property. The owner does not know who you are. You’ve been scammed”.

….

…jeg kan ikke engang skrive dette færdigt lige nu … tårene presser sig på igen.

….

Det var en mavepuster som ingen fortjener, og som jeg på ingen måde gjorde. En mavepuster der gjorde at jeg knak fuldstændig sammen foran hotel manageren ved check-in. Jeg fortalte ham hele situationen, og han var lyttende og sød. Han justerede vores rate og sagde, at vi endelig måtte blive her så længe det var nødvendigt og at raten ville forblive den samme.

Jeg var rasende på min ejendomsmægler, men jeg var ikke klar over hvorvidt han var involveret i at scamme mig, eller om han var uskyldig. Jeg valgte at konfrontere ham på telefonen og jeg kunne hører angsten i hans stemme. Var det angst fordi at han stod med en katastrofalt problem, eller fordi han var blevet fanget?

Jeg gave ham ‘benefit of doubt’, for … hvis han/de var ude på at få penge fra mig så havde han/de jo fået dem allerede tilbage i august. Det gav ingen mening at fortsætte kommunikationen og i den store grad, som det blev, hvis han kun var ude på at snyde. Og hvad skulle jeg gøre? Jeg havde lagt alle mine sparepenge i den lejlighed. Jeg havde kun min søns opsparing tilbage og levede af kreditcards. Så jeg satte min lid til, at ejendomsmægleren var frustreret fordi at ejeren (scammeren) havde fanget ham, og at han godt vidste, at han som autoriseret ejendomsmægler stod med det juridiske problem. Han var ansvarlig.

Hotellet vi boede på var så rart! Det var i et dejligt roligt område, men kun 10 minutters kørsel til et Giant supermarked. Ja, det hedder kæden. Og det var stort. Jeg købte ind til køleskabet, og microbølgeovnen. Alt blev pakket ud. Jeg forsøgte, at få vores hotelværelse til at føles som “hjemme”. Og så bad jeg om ro i sindet og om at få løst dette store problem, som vi nu stod foran. Eller, som jeg .. som ene-forælder måtte løse.

Mine sovende børn.

De seks nætter vi brugte på hotellet, var afslapning og leg og en tur i et andet shopping center, som ikke var noget at skrive hjem om nok mest pga. corona tider. Men det gav da lidt adspredelse udover ture til supermarked, Target og ja .. fjernsyn på hotelværelset. Jeg har ikke engang noget billede af hotelværelset.

Mange butikker var lukkede og slukkede, der var ombygning og de mest interessante butikker havde lange køer af mennesker.

En af dagene fik jeg nok af ikke at have kontrol over situationen, for min ejendomsmægler forsøgte ihærdigt at finde en ny lejlighed til mig. Jeg var dog stadig ikke parat til at give slip på ideen om, at flytte ind i den lejlighed som jeg havde skrevet under på – og som var ledig. Desværre krævede de udover selvfølgelig indskud, også et ret heftigt ansøgningsgebyr som jeg på ingen måder havde råd til og selvom jeg gik den vej, så ville det sikkert tage flere uger. Jeg kørte dog ind til New York – for at se, om jeg kunne tale med viceværten der i tidernes morgen hjalp mig til at flytte ind i bygningen. Eller måske kunne tage med management i bygningen. Det var skræmmende at køre i NYC trafik men det var også meget rørende for mig. På daværende tidspunkt, vidste jeg jo ikke om jeg kunne skaffe et sted i NYC nu hvor jeg havde mistet alle mine penge. Så det vi kørte ind over statsgrænsen og da jeg så Manhattan skyline tænkte jeg ved mig selv: “Jeg gjorde det! Jeg kørte fra Las Vegas til New York City.”

I’m in a New York State of mind.


Desværre gav besøget ingenting. Min gamle dørmand var der, og kunne bekræfte at lejligheden var tom og at han havde hørt snak om, at der var en der var blevet scammet. Han vidste det var mig, for der var allerede begyndt at komme post til mig – jeg havde jo flyttet min adresse, som man bør gøre. Posten holdte han for mig stedet for at sende retur, for han regnede med at se mig. Det var sødt af ham.

Selvom vi var tæt på Philadelphia, som er en by jeg rigtig godt kan li’. Og i øvrigt også havde en del andre oplevelser omkring os, så blev det som sagt mest af alt til at finde en ny bolig – handle lidt ind, gå i Target, Tjmaxx, Marshall, shopping center. Og så prøve at holde humøret oppe, selvom jeg var ret bange. Ikke nok med at jeg ikke havde et hjem til mine børn, så var mine flyttemænd også på vej.

Hampton Inn – Pris: $561 (6 nætter) – 1500 Easton Road Willow Grovce, PA 19090


Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *